Natur og landskab
Vejlerne er to inddæmmede fjordarme af Limfjorden. Hele området er næsten 60 km2 stort og er Naturreservat, Ef-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde.
En forårsmorgen genlyder Bygholmengen af et vidi-u, vidi-u, vidi-u: Store kobbersnepper udfører luftakrobatik under deres sangflugt, brushaner spiller på dansepladserne på Bygholmengen, viben boltrer sig i luften, mens gåsefamilierne fordeler sig over hele engen. Det er forår når det er bedst, fyldt med liv og travlhed. For ynglefuglene handler det for om at sikre næste generation, mens trækgæsterne fylder depoterne op inden de trækker til yngleområderne nordpå. Eksempelvis raster Kortnæbbet gås i Vejlerne frem til slutningen af maj, inden de trækker nordpå til ynglepladserne på Svalbard.
Overalt i Vejlerne er det muligt at nyde fuglene fra fugleskjul og veje. Fugle er sjældent bange for biler, de fungerer faktisk som mobile fugleskjul. Enkelte af skjulene er dog ikke handicapegnede. Samtidigt har Åge V. Jensens fonde opsat pt. 9 fugleskjul i området, smukt beskrevet i to foldere. De kan frit afhentes i fugleskjulene.
Overalt i Vejlerne er det muligt at nyde fuglene fra fugleskjul og veje. Fugle er sjældent bange for biler, de fungerer faktisk som mobile fugleskjul. Enkelte af skjulene er dog ikke handicapegnede. Samtidigt har Åge V. Jensens fonde opsat pt. 9 fugleskjul i området, smukt beskrevet i to foldere. De kan frit afhentes i fugleskjulene.
Områdets historie
Et fejlslagent forsøg på at inddæmme to lavvandede arme af Limfjorden sidst i 1800-tallet, for at skaffe nyt landbrugsland, har resulterede i en mosaik af forskellige biotoper. Afvandingen blev endeligt opgivet af ejerne af Vejlerne i 1914. I 1934 beskrev den danske ornitolog og naturfotograf, Arthur Christiansen, et fantastisk fugleliv i Vejlerne. Faktisk var larmen i sommermånederne så øredøvende, at han ikke kunne finde nattero hele foråret. Åge V. Jensens fonde har siden 1993 drevet reservatet.
Adgangsforhold:
Området er privatejet og i selve reservatet er der ikke adgang for offentligheden. Ved at benytte de mange fugleskjul og udsigtspunkter fra veje, er der fine muligheder for at se på fuglene.
Publikumsfaciliteter:
På Bygholmdæmning ligger Vejlernes Naturcenter, der rummer en udstilling om Vejlernes natur. Der er mulighed for at betragte fuglene med kikkerter og teleskop og toilet forefindes. Yderligere finder der 8 andre fugleskjul i området. Der er ligeledes rige muligheder for at betragte fuglene fra offentlige veje og dæmninger i området.


