Foto: Carsten Gadgaard.
Harboøre Tange
På Harboøre Tange den sidste bastion mod Vesterhavet, får man nogle helt uforglemmelige fugleoplevelser. Beliggende som en landtange kun afgrænset af Vesterhavet mod vest og Nissum Bredning (Limfjorden) mod øst er Harboøre Tange et strategisk centralt beliggende område for et stort antal af hav- og trækfugle. Området er oddedannelse og derfor fladt og lavtliggende. Det er domineret af 2 store samt flere mindre lavvandede brakvandssøer (laguner). Landskabet er præget af strandenge samt en del områder tilgroet med tagrør og buske.
Besøg tangen og oplev det fantastiske samspil mellem den vilde vestjyske natur og fuglene!


