Fugleliv og årstider

Vest Stadil Fjord er især kendt for de mange tusinde gæs, som raster i området. Når gæssenes flokkes om foråret, kan man opleve op mod 25.000 kortnæbbede gæs og bramgæs. De mange gæs er et betagende syn og et naturfænomen af de helt store – noget man aldrig glemmer. Morgen og aften flyver gæssene i store flokke mellem ædepladser på markerne og sovepladser på åbne vandflader, mens de snakker højlydt med hinanden. Oplevelsen af gæssene vil glæde børn og voksne i alle aldre.

Grågæssene kan ses fra juli/august langs vejene på de ny høstede marker. Den Kortnæbbede gås ankommer ca. 20. sep. Nøjagtig 4 måneder efter den landede på ynglepladsen på Svalbard i foråret. De bliver i Danmark til foråret, kun afbrudt af sne og længerevarende frost, hvorefter de straks kommer tilbage ved tøbrud. Om foråret fodres gæssene langs klittangen for at holde dem fra landmændenes nysåede kornmarker. Især den Kortnæbbede gås og Bramgås kan ses i store koncentrationer

 

For at undgå skader på egnens nysåede kornmarker, fodres gæssene om foråret med korn ud for Strandgården på fjordens vestside. Dette gør det nemt at se gæssene tæt på og gør det til et oplagt sted for familieudflugten. Det er fjordens åbne vand og markerne omkring fjorden, som tiltrækker de mange gæs, når de forår og efterår flyver til og fra ynglepladser på den arktiske øgruppe Svalbard og Sibirien.

Vest Stadil Fjord er også en vigtig rasteplads for ænder, vadefugle og svaner. Ved fjorden ser man mange forskellige andefugle – krikænder, pibeænder, troldænder osv. Om efteråret er det muligt at mærke suset fra hundredvis af pibesvaner, som også benytter det åbne vand som rasteplads. Af ynglefugle som ynder at opholde sig i området kan man bl.a. opleve den toppede lappedykker. Den er kendt for at have et meget karakteristisk parringsspil, hvor hanen og hunnen ”danser” – nærmest stående oprejst på vandet – bryst mod bryst.     

 

Man kan være heldig at se mere sjældne fugle i området herunder havørn, fiskeørn, rørdrum, vandrikse og rørhøg.

Rørhøgen er et spændende bekendtskab – den ses typisk svævende på højt hævede vinger lavt hen over rørsumpe, søgende efter bytte. De lange vinger og den lille kropsvægt gør den egnet til netop denne form for jagt. Rørhøgen tager gerne syge og skadede dyr, bl.a. mus, rørskovsfugle, blishønsekyllinger, ællinger, padder og fisk, som den opdager fra luften. Over rørskove og marker jager også blå kærhøg, musvåge, fjeldvåge, tårnfalk og dværgfalk. Om vinteren kan man se stor tornskade og flokke af bjergirisk.