Natur og landskab
Området er hævet havbund og derfor fladt og lavtliggende. Det er domineret af 2 store samt flere mindre lavvandede brakvandssøer (laguner). Ellers er landskabet præget af strandenge samt en del områder tilgroet med tagrør og buske. Nogle parceller syd for hver af de 2 laguner dyrkes fortsat. Kun havdiget mod vest, tværdigerne og sikkerhedsdiget mod øst, hvorpå jernbanen ligger, rager nævneværdigt op i landskabet. Gode nedgæssede strandenge findes på vestsiderne af de 2 laguner, på Knopper Enge og mellem Gammel Landevej og havdiget på den nordlige del. Langs østsiden af lagunerne er der en rørbræmme og et bælte med pilebuske, havtorn m.m. "Klydesøen", en kunstig anlagt sø med 2 øer, har tiltrukket mange ynglefugle. Hele området har været fredet siden 1984.
Den oprindelige østvendte kyst havde et uregelmæssigt forløb, bl.a. fordi havgennembrud visse steder havde dannet "havrendinger", det vil sige sandtunger, som havvandet har skyllet ind i fjorden. Dan man i 1954 færdiggjorde den såkaldte sikringsdæmning lange tangernes østside, blev lavvandede områder i Bredningen afskåret og danner nu store lagunesøer.
Historie og landskab
Limfjordens årtusindgamle værn mod Vesterhavet er dannet af Vestkystens store sandvandring, der udspænder sine tanger mellem højlandet ved Bovbjerg i syd og Lodbjerg i nord. Denne naturlige tilstand har sandsynligvis - bortset fra kortvarige og ustabile gennembrud - eksisteret frem til stormfloden i 1825. Stormen gennemskar tangen og dannede Agger Kanal, der under en ny stormflod i 1862 blev afløst af Thyborøn Kanal. Siden har denne kanal været Limfjordens port mod vest, og den deler samtidig tangen op i to "halvøer"; Harboøre Tange mod syd og Agger Tange mod nord.
De svage sandtanger blev i slutningen af forrige århundrede stabiliseret med en næsten ubrudt række af høfder fra Bovbjerg til Agger.
Da stormfloderne havde skabt forbindelsen mellem hav og fjord, opfangede kanalens "bagland" sandmasserne fra Vesterhavet, der af vind og strøm blev ført ind i fjorden. Her aflejredes det på tangernes læside som store sandbanker, der efterhånden voksede og skabte grundlaget for et nyt saltvandspåvirket naturlandskab opdelt i stadig skiftende strømrender.
Sandbankerne, der vokser med mindst 50.000 m³ årligt, har foreløbig bredt sig over et areal på omkring 30 km². Tangerne udsættes samtidig for en stadig nedbrydning af Vesterhavet trods kystsikring, og i de senere år har man transporteret store mængder sand tilbage på stranden for at modvirke nedbrydningen af tangerne.
Den dynamiske proces, der forudsætter dannelsen af havskabte landskaber, giver sig ofte udslag i periodisk ustabilitet. Naturforholdene på Harboøre Tange giver et godt indtryk heraf. Vestsiden består af en såkaldt udligningskyst, hvor den enten sker nedbrydning eller pålejring af materiale, hvorved alle tendenser til kystfremspring slides af. På tangernes østside mod Nissum Bredning har lævirkningen derimod bevirket, at der i tidens løb er opstået nyt land i form af strandenge og rørskove.
