Fugleliv og årstider

Man regner med af mellem 10 og 12 millioner vandfugle trækker gennem Vadehavet hvert år. Vadernes bugnende spisekammer tilbyder trækgæsterne et menukort, hvor alle kan finde netop det de efterspørger. De mange forskellige vadefuglearter har hver deres forskellige næb. På den måde undgår de at konkurrere om de samme byttedyr ude på vaderne. Den almindelige ryle med det mellemlange næb tager de orme og små muslinger, der har gravet sig få cm ned i sandet. Lille kobbersneppe og regnspoverne kan derimod nå længere ned med deres lange næb.

Mange af vadefuglene yngler højt mod nord i Grønland, Sibirien, Rusland eller de skandinaviske fjelde. De holder pause i Vadehavet inden det videre træk til Vest- eller Sydafrika.

Vadefuglenes døgnrytme er bestemt af tidevandet. Ved højvande kan de ikke gå rundt ude på vaderne, men må flyve ind på højereliggende sandbanker.

 

Den enorme sandbanke Keld Sand øst for Sønderho på øens sydspids har plads til tusinder af vadefugle ved højvande. Her kan ligeledes ses gravænder i meget store koncentrationer udenfor yngletiden. Fuglene benytter sig af muligheden for at sove, når de alligevel ikke kan søge føde. Vel at mærke uanset om det er dag eller nat. Om natten søger mange arter nemlig føde ved lavvande. Der er simpelthen nødvendigt når man snart skal flyve tusinder af kilometer videre.

De store mængder fugle på Keld Sand ved højvande tiltrækker naturligvis også rovfugle, der hér får byttet serveret på - næsten - et sølvfad. Med lidt tålmodighed kan man ofte opleve en eller flere vandrefalke sprede panik blandt de rastende vadefugle. Når denne kraftfulde og hurtige falk pludselig kommer susende gennem luftrummet får vadefuglene travl med at komme væk. Af og til i vinterhalvåret holder en havørn også til omkring øens sydspids.

 

Fanøs sydspids er ligeledes en fornem lokalitet for fugleiagttagelse – specielt når det handler om trækkende småfugle. I efterårsmånederne kan de små krat og haverne i Sønderho være levende af trætte småfugle, der har fløjet hele natten og nu skal bruge dagen til at tanke lidt op. På lokaliteten kan man bl.a. opleve rødstjert, munk, løvsanger, fuglekonge og rødhals - fugle som også kan være meget talrige på træk. Hen i oktober er der vindrosler og sjaggere i alle buskadser. Når netop Sønderho huser så mange småfugle, er det fordi fuglene "ender nede i bunden" af øen, når de kommer trækkende fra nord. Står man tidligt op kan man i de første par timer efter solopgang, kan man iagttage fuglene trække hen over byen med kurs mod sydvest. På gode dage - især i perioder med østenvind - kommer fuglene nærmest i bølger over hovedet på én. Svaler, vipstjerter og drosler kommer ud af det blå og fortsætter ufortrødent ud over havet.