Turforslag/Program

Ankomst – se transport i Danmark 

Dag 1. På rundtur i marsken
På rundtur i marsken besøg Ballum Enge og Tøndermarsken. I baglandet til Vadehavet finder man marsken. På markerne ses store flokke af bramgås, grå gås og kornæbbet gås . Dagen afsluttes ved solnedgang med sort sol – et fænomen hvor op mod en ½ million stære samles for at gå til ro (se billede).

Dag 2. Vadevandring ved Mandø på udkig efter Vadefugle
Midt i Danmarks største natur- og vildtreservat, Vadehavet, ligger Mandø, den mindste af de beboede øer i det danske vadehav. Ved Mandø Ebbevej, 5 km syd for Kammerslusen, ses forår og efterår knortegæs. Mørkbugede om foråret og lysbugede/mørkbugede om efteråret samt store mængder overvintrende svømmeænder – især gravand, pibeand og gråand. Mandø – en perle midt i Vadehavet Med sine kun ca. 950 ha og ca. 56 indbyggere er Mandø rent fysisk en lilleput blandt Vadehavsøerne, men når det gælder fuglelivet, ligger den højt på skalaen. Overalt på Mandø er der fugle at se – både indenfor digerne og på forlandet, og især i træk- og yngletiden er Mandø et sandt overflødighedshorn for den fugleinteresserede. Mandø er én af de såkaldte barriereøer i Vadehavet. Store dele af øen er lave marskarealer, der siden 1938 har ligget beskyttet af havdiget. Yderst mod vest ligger byen bag en beskyttende klitrække, der rejser sig ca. 10 m over havets overflade. Allerede på vejen til Mandø, hvad enten du færdes på Ebbevejen eller Låningsvejen (begge veje oversvømmes ved højvande – brug Mandø-Bussen!), skal øjnene holdes åbne. Stenvenderen er et almindeligt syn på vejene, og på låningsvejens faskiner sidder ofte både vandrefalk, skarv og edderfugl. Forlandet foran klitter og diger er ynglested for især rødben, viber, terner, måger og klyder, og så selvfølgelig ”Mandøpigerne” eller Mandøstorken” – den allestedsnærværende strandskade. På øens østlige forland yngler både hav- og fjordterner. Bag diger og klitter yngler bl.a. grågås, troldand, edderfugl, mosehornugle, rørhøg og stor kobbersneppe. På en vandre- eller cykeltur øen rundt (11 km) kan der gøres holdt ved ramperne over digerne og ved klæggravene. I træktiden ses generelt færrest fugle omkring lavvande, hvor fuglene er spredt på vaderne. Så hvis du har mulighed for at blive på øen under højvandet, er det en god idé.  

Dag 3. Fuglene på Rømø - se kortoversigt
En hel dag på Rømø - den sydligste ø i den danske del af Vadehavet. På Rømø finder man næsten alle naturtyper på et meget lille område. Det er altså ikke kun muligt at se utroligt mange hav- og vadefugle, men også engfugle, sangfugle og gæs – hele året rundt, herunder natravnen i Kirkeby plantage. Udstyret med teleskop starter man med at undersøge vadelandskabet lige ud for den søndre parkeringsplads på Rømødæmningen. Rømødæmningens krumning har vadefuglene en højvandsrasteplads, og fra parkeringspladsen er det muligt at opleve ganske store flokke af rastende vadefugle på nært hold. Samtidig viser pladsen under alle forhold en glimrende udsigt over hele den sydlige del af Vadehavet, vadefladerne og dets fugleliv. Hold øje med tidevandskalenderen, da fuglene ses bedst ved stigende vand. Dernæst går turen mod vest ud til stranden, hvor der man i træktiden både forår og efterår er mulighed for at opleve trækkende vadefugle på ganske nært hold – specielt under østenvind. Strandskader, kobbersnepper og ryler trækker langs med strandkanten. I efteråret kan man under kraftig sydvestenvind også se flokke af havfugle; suler, kjover, skråper m.fl. komme tæt ind på strandbredden. Undersøger rørskoven ved den Vestlige del af Småfolksvej for rørdrum og alminelige sumpfugle. Hold godt udkig efter hedehøgen, som ofte ses fouragere ude over hederne. Efter besøget ved Småfolksvej kører man tur ned til Stormengene. Med et kig ud over strandengene allersydligst på Rømø opleves de almindeligste ynglefugle i strandengen, men også flokke af knortegæs og bramgæs ses fint her – især om foråret – sammen med flokke af rastende vadefugle. Til sidst er det tid til at gå på udkig efter småfugle.

Dag 4. Udflugt mod den nordligere del af Vadehavet
Udflugt mod den nordligere del af Vadehavet med stop ved Sneum Sluse syd for Esbjerg og et besøg på Blåvand Fuglestation. I søerne ved Sneum Sluse har man også anlagt flere småøer. Her yngler tusinder af hættemåger, hvis stemmer præger lydbilledet gennem hele sommerhalvåret. Mågerne yder beskyttelse til adskillige andre fuglearter. De mange par øjne er et godt værn mod rovfugle som f.eks. rørhøg og vandrefalk, som ofte lægger vejen forbi. I sådan en situation går alle mågerne på vingerne og stresser rovfuglene, så de fortrækker. Den sorthalsede lappedykker, som ses hvert forår i søen, er på denne måde helt afhængig af mågernes tilstedeværelse. Derfor er mågerne vigtige for søens fugleliv. I forår og efterårsmånederne ses mange vadefugle, som bruger klæggraven som rasteplads ved højvande. Hjejler, viber, ryler, regnspover og kobbersnepper kommer på det stigende tidevand flyvende i fast rutefart over diget og ind i søen.