Dag 3

Fuglene på Rømø

- se kortoversigt

En hel dag på Rømø - den sydligste ø i den danske del af Vadehavet. På Rømø finder man næsten alle naturtyper på et meget lille område. Det er altså ikke kun muligt at se utroligt mange hav- og vadefugle, men også engfugle, sangfugle og gæs – hele året rundt, herunder natravnen i Kirkeby plantage. Udstyret med teleskop starter man med at undersøge vadelandskabet lige ud for den søndre parkeringsplads på Rømødæmningen. Rømødæmningens krumning har vadefuglene en højvandsrasteplads, og fra parkeringspladsen er det muligt at opleve ganske store flokke af rastende vadefugle på nært hold. Samtidig viser pladsen under alle forhold en glimrende udsigt over hele den sydlige del af Vadehavet, vadefladerne og dets fugleliv. Hold øje med tidevandskalenderen, da fuglene ses bedst ved stigende vand. Dernæst går turen mod vest ud til stranden, hvor der man i træktiden både forår og efterår er mulighed for at opleve trækkende vadefugle på ganske nært hold – specielt under østenvind. Strandskader, kobbersnepper og ryler trækker langs med strandkanten. I efteråret kan man under kraftig sydvestenvind også se flokke af havfugle; suler, kjover, skråper m.fl. komme tæt ind på strandbredden. Undersøger rørskoven ved den Vestlige del af Småfolksvej for rørdrum og alminelige sumpfugle. Hold godt udkig efter hedehøgen, som ofte ses fouragere ude over hederne. Efter besøget ved Småfolksvej kører man tur ned til Stormengene. Med et kig ud over strandengene allersydligst på Rømø opleves de almindeligste ynglefugle i strandengen, men også flokke af knortegæs og bramgæs ses fint her – især om foråret – sammen med flokke af rastende vadefugle. Til sidst er det tid til at gå på udkig efter småfugle.