Natur og landskab

Midt i den danske del af Vadehavet ligger øen Mandø, og i marsken på fastlandet ligger
middelalderbyen Ribe. Byen er forbundet med Vadehavet via Ribe Å. Der, hvor åens
vand møder Vadehavet, ligger Ribe Kammersluse. Ribe Kammersluse og langs digerne
Langs vejen mellem Ribe og Kammerslusen ses ved vintertide store flokke af sang- og pibesvaner. Fra slusen er der et fint udkig over Vadehavet. På forlandet (områderne foran digerne) ses ofte store flokke af grå- og bramgæs. Klæggravene (vandhullerne skabt ved
gravning af klæg til digebyggeri) umiddelbart nord for slusen huser en lang række af fuglearter, både vadefugle og svømmeænder. Ud for Kongeåslusen, 5 km nord for Ribe Kammersluse, ses især omkring højvande store mængder vadefugle samlet på forlandet og
de højereliggende vader, der fungerer som højvandsrastepladser. Syd for Ribe Kammersluse
(ca. 1 km) kan konturerne af åens gamle løb stadig anes i landskabet, og ved den gamle udmunding (på det nuværende forland) ses ofte flokke af rastende vadefugle, især ryle og lille kobbersneppe. Længere sydpå (ca. 1 km) ligger Sdr. Farup Klæggrav, der rummer svømmeænder og om efteråret ofte mange tusinde overnattende stære. Når de går til ro omkring solnedgang, kan fænomenet ”Sort Sol” opleves. Ved Mandø Ebbevej, 5 km syd for Kammerslusen, ses forår og efterår knortegæs. Mørkbugede om foråret og lysbugede/mørkbugede om efteråret samt store mængder overvintrende svømmeænder – især gravand, pibeand og gråand. Mandø – en perle midt i Vadehavet Med sine kun ca. 950 ha og ca. 56 indbyggere er Mandø rent fysisk en lilleput blandt Vadehavsøerne, men når det gælder fuglelivet, ligger den højt på skalaen. Overalt på Mandø er der fugle at se – både indenfor digerne og på forlandet, og især i træk- og yngletiden er Mandø et sandt overflødighedshorn for den fugleinteresserede. Mandø er én af de såkaldte barriereøer i Vadehavet. Store dele af øen er lave marskarealer, der siden 1938 har ligget beskyttet af havdiget. Yderst mod vest ligger byen bag en beskyttende klitrække, der rejser sig ca. 10 m over havets overflade. Allerede på vejen til Mandø, hvad enten du færdes på Ebbevejen eller Låningsvejen (begge veje oversvømmes ved højvande – brug Mandø-Bussen!), skal øjnene
holdes åbne. Stenvenderen er et almindeligt syn på vejene, og på låningsvejens faskiner
sidder ofte både vandrefalk, skarv og edderfugl. Forlandet foran klitter og diger er ynglested
for især rødben, viber, terner, måger