Fugleliv og årstider

På forlandet (områderne foran digerne) ses ofte store flokke af grå- og bramgæs. Klæggravene (vandhullerne skabt ved
gravning af klæg til digebyggeri) umiddelbart nord for slusen huser en lang række af fuglearter, både vadefugle og svømmeænder. Ud for Kongeåslusen, 5 km nord for Ribe Kammersluse, ses især omkring højvande store mængder vadefugle samlet på forlandet og
de højereliggende vader, der fungerer som højvandsrastepladser. Syd for Ribe Kammersluse
(ca. 1 km) kan konturerne af åens gamle løb stadig anes i landskabet, og ved den gamle udmunding (på det nuværende forland) ses ofte flokke af rastende vadefugle, især ryle og lille kobbersneppe. Længere sydpå (ca. 1 km) ligger Sdr. Farup Klæggrav, der rummer svømmeænder og om efteråret ofte mange tusinde overnattende stære. Når de går til ro omkring solnedgang, kan fænomenet ”Sort Sol” opleves. Ved Mandø Ebbevej, 5 km syd for Kammerslusen, ses forår og efterår knortegæs. Mørkbugede om foråret og lysbugede/mørkbugede om efteråret samt store mængder overvintrende svømmeænder – især gravand, pibeand og gråand.

Mandø – en perle midt i Vadehavet

Med sine kun ca. 950 ha og ca. 56 indbyggere er Mandø rent fysisk en lilleput blandt Vadehavsøerne, men når det gælder fuglelivet, ligger den højt på skalaen. Overalt på Mandø er der fugle at se – både indenfor digerne og på forlandet, og især i træk- og yngletiden er Mandø et sandt overflødighedshorn for den fugleinteresserede. Mandø er én af de såkaldte barriereøer i Vadehavet. Store dele af øen er lave marskarealer, der siden 1938 har ligget beskyttet af havdiget. Yderst mod vest ligger byen bag en beskyttende klitrække, der rejser sig ca. 10 m over havets overflade. Allerede på vejen til Mandø, hvad enten du færdes på Ebbevejen eller Låningsvejen (begge veje oversvømmes ved højvande – brug Mandø-Bussen!), skal øjnene
holdes åbne. Stenvenderen er et almindeligt syn på vejene, og på låningsvejens faskiner
sidder ofte både vandrefalk, skarv og edderfugl. Forlandet foran klitter og diger er ynglested
for især rødben, viber, terner, måger og klyder, og så selvfølgelig ”Mandøpigerne”
eller ”Mandøstorken” – den allestedsnærværende strandskade. På øens østlige forland
yngler både hav- og fjordterner. Bag diger og klitter yngler bl.a. grågås, troldand,
edderfugl, mosehornugle, rørhøg og stor kobbersneppe. På en vandre- eller cykeltur øen rundt (11 km) kan der gøres holdt ved ramperne over digerne og ved klæggravene. I træktiden ses generelt færrest fugle omkring lavvande, hvor fuglene er spredt på vaderne. Så hvis du har mulighed for at blive på øen under højvandet, er det en god idé.


Ribe Østerå

I Østeråen kan du året igennem opleve et rigt fugleliv – 10 min. gang fra Banegården. Omkring år 1250 byggede man i Ribe en dæmning over åen for at kunne udnytte vandkraften. Dæmningen fungerer i dag også som gågade. Øst for Ribe skabtes derved et større vådområde – Ribe Østerå, eller Nips Å, som området også kaldes. Østeråen har karakter af et mindre delta, og vandstanden reguleres ved stemmeværkerne i Ribe. I vinterhalvåret oversvømmes mange småholme og engområder, og området huser store flokke af ænder, gæs og svaner. Forår og efterår ses stæreflokkene ofte gå til ro i området – det som populært kaldes ”Sort Sol”, og på lune forårsaftener kan rørdrummens pauken høres i
hele området. Både nattergalen og de mange sangere bidrager desuden til lydniveauet i
Østeråen. Over rørskovene ses rørhøgen – marskens jæger – på jagt, og ser du en farvestrålende fugl flyve lavt og lynhurtigt over vandspejlet, har du måske fået et glimt af isfuglen.