Natur og landskab

Marsken – flad, frodig og fuglerig

Marskens unikke kultur- og naturlandskab er skabt ved tidevandets aflejring af ganske små lerpartikler på strandengene – især stormvejr. Denne landskabsdannelse er unik for Vadehavet. Tøndermarsken og Ballummarsken hører til blandt de allerbedste og mest interessante fugleområder i Danmark – begge områder er internationale fuglebeskyttelsesområder. Marsken er som skabt til fuglene. Her er det muligt for millioner af fugle at stoppe op under trækket, raste og tanke op. Her er den føde og fred og ro, der er nødvendig, for at fuglene kan yngle eller overvintre.