
Latin: Bucephala clangula
Engelsk: Golden-eye
Vidste du…?
Hvinænderne fælder deres svingfjer i sensommeren. I den periode ligger de sammen i store flokke på vandet om natten. Om dagen spredes de for at søge føde.
Beskyttelse og regulering
Natura 2000 status for Hvinand: Gunstig bevaringsstatus
Udbredelse
Danmark er træk- og overvintringsområde for tusindvis af hvinænder. De fleste fugle ankommer i november, og i januar-februar kan bestanden være på omkring 50.000 individer. I marts-april forlader fuglene igen landet for at flyve til ynglestederne i bl.a. Finland og Nordrusland. Limfjorden, det sydlige Kattegat og det Sydfynske Øhav er blandt de vigtigste overvintringslokaliteter. I 1972 begyndte hvinand at yngle i Danmark, og bestanden er nu på omkring 60 par.
Levevis
Hvinænderne holder fortrinsvis til langs de lavvandede og beskyttede kyster, men kan også forekomme i større søer.
Ændernes fødevalg er bredt og inkluderer blandt andet muslinger, snegle, fisk og krebsdyr og vandplantefrø.
For at et område er egnet som levested for hvinand skal der være relativt uforstyrrede fourageringsområder.
De hvinænder, der yngler i Danmark, er hovedsagelig at finde i søer i Nordsjælland. Reden placeres i huller i træer, f.eks. i forladte sortspættehuller, men hvinand benytter også redekasser.
Hvad kan hjælpe hvinand?
For at give ænderne mulighed for at udnytte fourageringsområderne kan man hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) i de vigtigste dele af fourageringsområderne i perioden november-april.
Opsætning af redekasser ved søer vil sikre, at der er egnede ynglemuligheder for hvinænderne.
Links
|