
Latin: Tringa nebularia
Engelsk: Greenshank
Vidste du…?
Hvidklire indgår i udpegningsgrundlaget for Vadehavet, fordi arten er en talrig trækgæst i dette område.
Beskyttelse og regulering

Natura 2000 status for Hvidklire: Gunstig bevaringsstatus
Udbredelse
Hvidklire yngler ikke i Danmark, men forekommer på træk. Fuglene raster her i juli-oktober, når de er på vej fra yngleområderne i Nordeuropa og Sibirien og igen i april-maj, når de flyver fra overvintringsområderne i Afrika. Det vigtigste rasteområde er Vadehavet, hvor der om efteråret kan træffes over 1500 hvidklirer.
Levevis
Hvidklire ses langs de lavvandede kyster og i vådområder inde i landet, hvor de primært holder til på mudret sandbund.
Arten lever fortrinsvis af små fisk, krebsdyr, orm og vandinsekter.
Hvad kan hjælpe hvidklire?
Det kræver store mængder energi for fuglene at flyve de lange strækninger mellem yngleområderne og vinterkvartererne, og det er derfor vigtigt, at de rastende fugle uforstyrrede kan udnytte føderessourcen.
Man kan derfor hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) i fourage- ringsområderne.
Links
|