Fanøs 15 km lange hvide strand
Fanøs 15 km lange hvide strand
Fanø er perfekt for familieferien
Fanø er perfekt for familieferien

Velkommen til Fanø - Feriegæst

Midt i tidevandets rytme ud til Vesterhavet ligger Fanø. Fanø besøges hvert år af tusindvis af feriegæster, og rigtig mange vender tilbage til øen. Det er som om, de er nødt til det. For Fanø er noget helt særligt. Aldrig længe efter ankomsten til øen må man se sig begejstret, betaget, ja næsten helt overrumplet af stemningen og naturen. 

Stemningen på Fanø er ganske unik og har rod i stolte traditioner, fortællinger og samspillet mellem menneske og natur. Frisk luft føder klare tanker, og tiden tager en anden rytme. For rigtig mange gæster er Fanø derfor det helt rette sted at komme til kræfter og genvinde energien. Andre taber helt hjertet og slår sig ned permanent.

Horisonten er bredere, længere og lysere på Fanø. På en beroligende måde bringer den overblik og en følelse af bevægelsesrum. Tag på opdagelse til fods, på cykel eller hesteryg og få en intens oplevelse i den varierede natur, som konstant præges af vinden og Vadehavet. Naturen belønner hvert af vore besøg med nye overraskelser.


Fanøs vel nok populæreste attraktion er den 15 km lange, hvide strand, som hører til blandt Europas bedste og mest badesikre. Den er scenen for adskillige aktiviteter året rundt. Rækken af spændende aktivitetstilbud på Fanø er i øvrigt enestående: festivaler, musikarrangementer, naturvandringer, byvandringer, malekurser, udstillinger, loppemarkeder, golf, bridge- og backgammonturneringer, en særlig aktivitetsklub for de yngste og meget meget mere. Der er noget for enhver smag og aldersgruppe.

Udbudet af overnatningsmuligheder, spisesteder, aktiviteter, arrangementer og seværdigheder er utroligt stort. Derfor er Fanø mere end blot et feriested: Fanø er en oplevelse!

Book dit feriehus på Fanø her

Yderligere oplysninger:
Fanø Turistbureau • Færgevej 1 • Nordby • DK-6720 Fanø •
Tel +45 7516 2600 • Fax + 45 7516 2903 • info@fanoeturistbureau.dk

www.fanoeturistbureau.dk